Restaurering af kirke-inventar

Landets kirker rummer inventar, som er mange hundrede år gammelt. Tiden har ofte tæret så hårdt på disse kulturskatte, at de trænger til en gennemgribende konservering og restaurering. Kun derved kan vi bevare vor kulturarv og sikre, at de kommende generationer også får mulighed for at opleve det uerstattelige historiske inventar.

Print-venlig version: Konservering og restaurering af kirkeinventar. Praktiske retningslinier med relevante sammendrag af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Guldaldermaleren C. W. Eckersbergs altertavle fra 1838 i Hornbæk kirke efter restaurering.
Hovedfeltets maleri forestiller Jesus og den samaritanske kvinde.

Korbuekrucifiks med figur fra 1400'ernes anden halvdel på korstræ fra o. 1250 -1300.
Bemalingen er fra 1600-tallet. Ophængt i Dråby kirke ved Jægerspris efter restaurering i 2014.

Prædikestol med lydhimmel er sandsynligvis udført af Hans Barchmans værksted omkring 1630 til Dråby kirke. Stol og himmel blev restaureret og flyttet til skibets sydøstlige hjørne i 2014.

Altertavlen fra Vor Frue kirke i Vordingborg efter farvekonservering i 2011. Tavlen er skåret af Abel Schrøder den yngre i 1641.

Vordingborg kirkes prædikestol med lydhimmel efter farvekonservering i 2011. Stol og himmel er skåret i 1601 af Bertel G. Snedker fra Vordingborg.

Vordingborg kirkes korgitter efter farvekonservering i 2011. Korgitteret er tilskrevet Abel Schrøder den yngre.

Korgitterets portal med de to snoede søjler med korintiske kapitæler i Vordingborg kirke efter farvekonservering i 2011. Søjlerne kan være inspireret af arkitekten G. L. Bernini (1598-1680) hvis 28,5 meter høje baldakin over Peterskirkens højalter blev båret af fire gigantiske snoede søjler med korintiske kapitæler. Baldakinen blev udført i bronze 1624-33. De snoede søjler menes at have forbillede i ældre antik arkitektur. Herhjemme kendes sådanne søjler bl.a. også fra korgitteret i Sorø Klosterkirke.

Epitafium fra 1602 i Vordingborg kirke over Borgmester Niels Eriksen efter farvekonservering i 2012.
Storfeltet viser opstandelsen fra graven i en stærkt bevæget scene, hvor også kvinderne er indkomponeret. I postamentfeltet nedenunder ses Niels Eriksen og hans familie.

Anders Christensen Arrebo's epitafium fra Vordingborg kirke efter restaurering i 2012. Arrebo bliver kaldt "Den danske kunstdigtnings Fader".

Tikøb kirkes altertavle er udført i 1723 af Helsingør-snedkerne Bendix Andersen og Hendrik Jørgensen. Tavlen blev først bemalet i 1731 af Lars Rosenberg ligeledes fra Helsingør. Her ses altertavlen efter restaureringen i 2011.

Det højgotiske korbue-krucifiks fra Torup kirke er fra o. 1320. Figuren er skåret med dramatisk svungne former og ansigtet har udprægede semitiske træk. Her ses krucifikset efter restaureringen i 2010.

Strø kirkes renæssance altertavle er fra 1600 og har nyere malerier af A. Dorph og C. Weber. Her ses altertavlen efter restaurering i 2010.

Strø kirkes prædikestol fra 1630 bærer våbenskjolde for lensmand Frederik Urne og Karen Arenfeldt. Her ses prædikestol og lydhimmel efter restaurering i 2010.

Ølsted kirkes prædikestol og lydhimmel efter restaurering i 2008. Prædikestolen er i renæssance fra o. 1600 og lydhimlen i senrenæssance fra o. 1628.

Ølsted kirkes renæssance altertavle fra o. 1600 efter restaurering i 2006.

Høje Tåstrup kirkes prædikestol og lydhimmel fra o. 1620 efter restaurering i 2006.

Høje Tåstrup kirkes altertavle efter restaurering af alterbillede i 2006.

Karin Lykke ved de sidste penselstrøg under restaureringen i 2004 af Nykøbing Sj. kirkes degnestol.

Nykøbing Sj. kirkes alterbordsforside efter restaurering i 2004. Alterbordsforsiden er fra 1590 med indskrifter og malerier fra 1650.

Altertavlen i Hylleholt kirke fik nye alterbilleder i 2002 malet af kunstneren Maja Lisa Engelhardt. De oprindelige malerier blev opsat på tavlens bagside. Her ses tv. arkitekt maa. Morten Franch Jensen fra Maleri-Konserveringsværkstedet og th. billedskærer Claus Englund Pedersen fra firmaet Henning Pedersen & Søn.

De originale alterbilleder fra Hylleholt kirke efter nedtagning. Malerierne blev restaureret og monteret i nye prydrammer for derefter at blive ophængt på altertavlens bagside.

Altertavlen i Sct. Nicolai kirke i Køge er udført af Lorentz Jørgensen og bemalet af Bartolomæus Paproczky i 1652. Tavlen blev nedtaget og restaureret 2000 - 2002. Selvstændigt billedskærer-arbejde blev udført af Claus Englund Pedersen.

Skabs-altertavlen i Skælskør kirke blev dendrokronologisk bestemt til ca. 1480. Her ses Kristusfiguren fra midterskabet under konservering.

Skælskør kirkes 1400-tals skabs-altertavle efter opsætning i 1999. Afdækning og retouchering blev udført af Maleri-Konserveringsværkstedet og forgylderarbejdet fandt sted på Ove Olsens forgylderværksted i Valby.

Dråby kirkes 1600-tals altertavle nystafferet i de originale farver i 1998.

Allerslev kirkes renæssance-prædikestol fra omkring 1610 er skåret på Abel Schrøder den ældre's værksted i Næstved. Her er konservator Karin Lykke ved at justere detaljer på prædikestolens staffering under restaureringen i 1993.

Før transport til værkstedet sikres løs farve ved overklæbning med japanpapir.

Restaurerede 1500 og 1600-tals epitafier i Køge kirke

Globs 1600-tals epitafium fra Køge kirke efter restaurering.
Med sine ydre mål på: 4,00 x 7,20 meter er det et af landets største epitafier.

Om kirkerestaurering.

Ved kirkerestaurering istandsættes kirkernes historiske inventar, der er en del af vor kulturarv og derfor vigtig at bevare.

Før i tiden foregik kirkerestaureringen ofte ved, at et hold konservatorer rejste rundt til landets kirker og dette fik således karakter af en slags feltarbejde. Konservatorerne var indkvarteret på godser, den lokale kro eller på den tilhørende præstegård.

På et tidspunkt købte man en stor togvogn som så kunne placeres i den by hvor kirkerestaureringen skulle finde sted. Dette gav konservatorerne mere frie hænder og de var således ikke underlagt deres værtsfolks luner på godt og ondt.

De større dele af kirkens historiske inventar blev før i tiden restaureret på stedet. Mindre dele fra altertavler, prædikestole og epitafier (mindetavler) blev udtaget, så denne del af arbejdet kunne udføres på et egentligt restaureringsværkssted.

Før i tiden havde man den restaureringsholdning, at en kirkerestaurering skulle følge tidens stil, så alt inventar - altertavler som prædikestole f.eks. skulle ådres i en mørk egetræsfarve.

I dag finder restaurering af det historiske inventar i udstrakt grad sted på et højt kvalificeret værksted med speciale indenfor kirkerestaurering. Her arbejder man seriøst og med stor respekt for det originale historiske materiale.

Det hænder, at man ved en kirkerestaurering lader en moderne kunstner sætte nye farver af i kirken, herunder måske også at male et nyt altermaleri. Dette foregår i nært samarbejde med Nationalmuseet og de kirkelige myndigheder, men det er en helt anden sag.

Restaureringsarbejdet indledes med en tilstandsundersøgelse som ender ud i en rapport. På dette grundlag træffes beslutning om det endelige kirkerestaurerings-forløb.

Tilstandsrapporten indledes med en grundig visuel undersøgelse. Alt, der er synligt med det blotte øje,beskrives nøje. Herefter kan alt efter behov suppleres med røntgenoptagelser, fototekniske optagelser, dendrologiske undersøgelser og udtagning af farvesnit som undersøges i mikroskop. Der benyttes også lagvise afdækninger. Her afdækker man bemalingen lag for lag for at fastslå hvilke farver der har været benyttet gennem tiderne.

Altertavle- og epitafie-maleri på lærred konserveres og restaureres på lavtryksbord. Overfladesnavs, gulnet fernis og gamle skæmmende retoucher og overmalinger afrenses. Eventuelt dubbleres maleriet med et nyt lærred bagpå. Skader i maleri-strukturen udkittes og maleriet retoucheres, før det slutferniseres.

Restaurering af farvelag på træ foregår ved fastlægning af farve, hvorefter overfladen renses. Skader udkittes og nye kompletteringer retoucheres. Til sidst påføres en fernis som overfladebeskyttelse.

En kirkerestaurering afsluttes med en rapport der i tekst og fotos dokumenterer det udførte arbejde.

Vort værksted udfører kun arbejde af bedste håndværksmæssig kvalitet og på højeste museale niveau. Vi har begge over 20 års erfaring med restaurering af malerier, kirkeinventar og bygningsdekorationer.

Kontakt venligst Maleri-Konserveringsværkstedet så tidligt som muligt i planlægningsfasen.